Share
Molios nyhedsbrev - udsendt 29/03/2024
 
 
 
Kort om denne uges nyheder
I denne uge er hele syv brandvejledninger til BR18 blevet opdateret, hvor "kapitel 1 Generelt om sikkerhed ved brand" er en større gennemgribende revision.

Ugen byder også på en ny branchevejledning fra BFA om forebyggelse af mulige risici forbundet med gravearbejde, og et faktaark om byggepladsveje og afskærmning for nedfaldende genstande.

Vil du vide mere om god byggeskik er der også hjælp at hente, og ny guide fra fortæller om krav til projektmateriale i 2021 ved helhedsrenovering med støtte fra bygningsfornyelsen i Københavns Kommune.

Derudover er der nyt fra Dansk Standard, bl.a. en ny udgave af Nationalt Annex til "Eurocode 2: Betonkonstruktioner", samt flere bekendtgørelser og en høring.
BR18 vejledninger Kap. 5 Brand, revideret udgave af kapitel 1
Version 2.1: 04-03-2021

Bygningsreglements vejledning til kapitel 5 - kap 1. Generelt om sikkerhed ved brand

Dette kapitel beskrives de overordnede principper for dokumentation af overholdelse af bygningsreglementets (BR18) brandkrav i kapitel 5, samt metoderne for dokumentation af, at brandkravene i BR18, kapitel 5 §§ 82-158 er overholdt.
BR18 vejledninger Kap. 5 Brand, revideret udgave af kapitel 5
Version 1.3: 04.03.2021

Bygningsreglements vejledning til kap.5 - Kapitel 5. Redningsberedskabets indsatsmuligheder

Kapitlet uddyber bygningsreglementets krav til redningsberedskabets indsatsmuligheder, herunder med beskrivelser af formålet med funktionskravene, som bl.a. afhænger af bygningens placering, udformning og anvendelse samt hvilket udstyr, der er nødvendigt for slukning og redning.
BR18 vejledninger Kap. 5 Brand, ny version af kap. 6
Version 2.1: 04.03.2021

Kapitel 6: Funktionsafprøvning og systemintegration


Funktionsafprøvning og systemintegrationstest skal funktionsafprøves og kontrolleres både før ibrugtagning og løbende i hele byggeriets levetid. Desuden skal der for brandtekniske installationer, som skal virke sammen tilsvarende, både før ibrugtagning og løbende i hele byggeriets levetid foretages en systemintegrationstest.
BR18 vejledninger Kap. 5 Brand, ny version af kap. 7.
Version 1.1: 04.03.2021

Kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger

I bygningsreglement 18 (BR18) er der i §§ 137-158 opstillet en række bestemmelser, som skal sikre, at drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved byggeri sker, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele byggeriets levetid. Det gælder både eksisterende byggeri og nybyggeri.
Nyt til BR18 vejledninger Kap. 5 Brand
Bilag version 1.1: 08-03-2021

Bilag 12 - Præ-accepterede løsninger for brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr
Formålet med vejledningen er at beskrive, hvorledes brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, når de brandtekniske installationer installeres i et byggeri omfattet af Bygningsreglementet 18 (BR18), og når installationerne desuden lægges til grund for bygningens brandsikkerhed.
BR18 vejledninger Kap. 5 Brand,
Bilag version 1.1: 04-03-2021

Bilag 13: Udfærdigelse af planer i forhold til brand

Dette bilag kan anvendes ved udfærdigelse af planer. Der er givet eksempler på signaturer for de enkelte brandmæssige aspekter, der kan benyttes til planerne, samt eksempler på, hvordan planerne kan udføres.
BR18 vejledninger Kap. 5 Brand,
Bilag version 1.0: 11-03-2021

Bilag 15: Præ-accepterede løsninger for sekundær bebyggelse i tilknytning til andet end enfamiliehuse

Nyt bilag til kapitel 5 brand. Bilaget indeholder præ-accepterede løsninger for, hvordan kravene til brandsikkerhed i BR18 kan opfyldes for sekundær bebyggelse i tilknytning til anden bebyggelse end den, der er omfattet af ovennævnte vejlednings bilag 1a vedrørende præ-accepterede løsninger for enfamiliehuse.
Oversigt BR18 vejledninger om brand

Opdateret oversigt til kapitel 5 brand


Oversigt over Bygningsreglementets vejledninger til kapitel 5 – Brand, inkl. udgivelsesdatoer
Opdateret oversigt og vejledninger og bilag i kapitel 5. Oversigten viser dator for udgivelse, sidetal og bemærkninger.
Nyhed BR18

Ny FAQ om udpegning og indgåelse af aftale med en tredjepartskontrollant fx for totalentrepriser


Bolig- og Planstyrelsen har udarbejdet en ny FAQ om udpegning og indgåelse af aftale med en tredjepartskontrollant fx for totalentrepriser:
Hvilken part kan udpege og indgå aftale med en uafhængig tredjepartskontrollant, hvis ansøgeren selv står for projekteringen af de bærende konstruktioner eller brandforhold fx ved totalentreprise?
Opdateret vejledning til BR18 - Kapitel 11

Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug


Vejledningen er uddybet i forhold brugen af funktionsruder og der er desuden foretaget mindre tilføjelser omkring bygninger med blandet anvendelse og vedvarende energi.

Bygningsreglementet indeholder krav til bygningens energimæssige ydeevne. Den overordnede, generelle tilgang er baseret på krav i EU-direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne.
Nyhed

A113 er kommet i en ny og opdateret version


Der er godt nyt, hvis du arbejder med projektering, leverancer og ydelsesbeskrivelser på byggesager med beton eller betonelementer.

Den 4. udgave af A113 er klar og med den kan parterne skabe klarhed over, hvem der har ansvaret for hvilke ydelser, så fejl og misforståelser reduceres.
BvB site

God byggeteknik

Kort om byggeskik i forbindelse med tage, vådrum og grundfugt.

BvB giver dig opdateret byggeteknisk viden inden for forskellige byggetekniske temaer, bl.a. tag-tegninger, der er en hjælp i projekteringsfasen.
 
BFA Bygge & Anlæg's branchevejledning

Forebyg mulige risici forbundet med gravearbejde

Denne vejledning omfatter forebyggelse af de risici, der er forbundet ved at grave tæt på el-, gas, fjernvarme- og vandledninger i jorden.

Vejledningen er også relevant for styret underboring og spunsning m.m., som foregår tæt på eksisterende ledningsnet.
BFA Bygge & Anlæg's branchevejledning

Fakta om byggepladsveje og afskærmning for nedfaldende genstande

Man skal ikke kun beskytte sig selv, når man bevæger sig rundt på byggepladsen.

Både kørende og gående på pladsen og langs bygninger skal beskyttes mod nedfaldne genstande, som fx byggematerialer og værktøj. Det gælder både når der arbejdes på tage, stilladser og andre høje steder – samt ved arbejde fra arbejdsplatforme mv.
Bekendtgørelse om kompetencepåbud

Påbud om brug af den nødvendige sagkundskab (kompetencepåbud) har til formål at sikre, at arbejdsgiver og bygherre bliver i stand til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer og styrke arbejdsmiljøarbejdet.
Bekendtgørelse om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Bolig- og Planstyrelsen efter lov om planlægning, lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., lov om kolonihaver, lov om anvendelse af Frøstruplejren, lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, lov om sommerhuse på fremmed grund, lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden

Bolig- og Planstyrelsen varetager administrationen af lov om planlægning, lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., lov om kolonihaver, lov om anvendelse af Frøstruplejren, lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, lov om sommerhuse på fremmed grund samt dele af lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden.
Guide og krav til projektmateriale 2021 - Helhedsrenovering med støtte fra bygningsfornyelsen

Vejledningen er udarbejdet som en guide til bygherrer og rådgivere, der søger byfornyelsesstøtte til at renovere en privat boligejendom. Meningen med vejledningen er at fører bygherrer og rådgivere bedst muligt igennem bygningsfornyelsesprocessen, fra ansøgning til færdigbygget og afsluttet projekt.
Optimalt byfornyelsesforløb - Årshjul

Årshjul for helhedsrenoveringer, det giver et indblik i processen.
Høring

Udkast til Miljøvurdering – ordning om nationalt tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Det primære formål med tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering er at bidrage til genopretning af gydepladser og passager for fisk og at forbedre forholdene for flora og fauna i øvrigt for omkostningseffektivt at sikre det fastlagte miljømål i konkrete vandområder.
Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2021
Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø – Funktionelle krav

DS/EN 17210:2021
Prøvning af brandmodstandsevne – Komplette dør- og afskærmningssæt – Del 4: Materialer til lineære brandfugeforseglinger, brugt til at forsegle mellemrummet mellem en branddørkarm og den bærende konstruktion

DS/ISO 3008-4:2021
 
 
 
 
Redaktion: Katja Raagaard og Vibeke Grønved

Ansvarshavende redaktør: Per Holtveg
Molio leverer digitale værktøjer, kurser, uddannelser, standarder og fagbøger til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

buildingSMART Danmark, ConTech Lab og HUSET er også en del af Molio
Ønsker du at ændre hvilke e-mails du modtager?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dette nyhedsbrev.

Du kan læse vores persondata- og cookiepolitik her.

Molio, Lyskær 1, 2730 Herlev, Denmark
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign