Share
Se også seneste rettelser til DS428 og læs om DGNB, altaner og tagterrasser mm.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Molios nyhedsbrev - udsendt 28/03/2024
 
 
 
Kort om denne uges nyheder
Denne uge byder bl.a. på to opdaterede vejledninger til BR18, samt en ny vejledning om forebyggelse af skader fra sne og vand på haller og store tage.

Du kan også læse om permeable befæstelser i beton og asfalt, DGNB bæredygtighedscertificering, Almen2tal - Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v., og om smart bygningsteknologi.

Tre nye faktaark gennemgår pligter og ansvar ved kemiske stoffer og materialer, pjece med retningslinjer for altaner og tagterrasser er blevet opdateret, og så viser en fin lille publikation eksempler på hvordan vores kulturarv bliver håndteret af arkitekterne.

Slutteligt er der kommet rettelser til DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg, nye bekendtgørelser, en høring og to friske domme om hhv. mangler ved plaststøbt beton og ansvar for udførselsmangler.
 
Vejledning til BR18 - Kapitel 11

Vejledning om funktionsafprøvning


Større opdatering med to nye kapitler, der omhandler energiproduktionsanlæg baseret på vedvarende energikilder og bygningsautomatik. Vejledningen omhandler kravene i bygningsreglementet om, at der skal foretages funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer inden ibrugtagning af bygningen.
Vejledning til BR18 - Kapitel 15

Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner

Bærende konstruktioner skal projekteres, udføres, driftes og vedligeholdes efter bestemmelser i bygningsreglementet 2018, kapitel 15 om konstruktioner.
Denne vejledning omfatter kun kapitel 15, og omhandler således ikke yderligere vejledning om f.eks. indplacering i konstruktionsklasser, dokumentation for bærende konstruktioner, certificeringsordningen mv.
Bolig og Planstyrelsen

Vejledning - Haller og store tage
– forebyg skader fra sne og vand


Denne vejledning orienterer om forhold, der gør haller og andre bygninger med store tage særligt udsatte for overbelastning i forbindelse med snepåvirkning og vandophobning.
Teknologisk Institut, Betoncenteret

Anvisning for permeable befæstelser i beton og asfalt

Permeable befæstelser har et stort potentiale til håndtering af de øgede nedbørsmængder, som ses i stigende grad.

Denne anvisning introducerer og inspirerer til anvendelsen af permeable befæstelser.
Anvisningen henvender sig til aktører, der arbejder med bl.a. byplanlægning, vejinfrastruktur og klimatilpasning af byer.
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i håndtering af COVID-19, for så vidt angår faciliteter til test og vaccination

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 2021.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark
Bekendtgørelse nr. 1766 af 03/09/2021

Arbejdsgivere, der beskæftiger tilrejsende arbejdskraft fra lande, regioner eller områder omfattet af § 2, skal sørge for, at disse ansatte testes for covid-19 efter indrejse i Danmark.

Bekendtgørelsen er indarbejdet i:

Bekendtgørelse om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark
Green Building Council Denmark

DGNB-system Danmark. Bæredygtighedscertificering af Nybyggeri og omfattende renoveringer

DGNB er et omfattende værktøj til at skabe ro, retningslinjer og overblik i en ofte kompleks byggeproces.

Denne version af DGNB-systemet er udviklet efter at have taget højde for feedback og erfaringer fra en lang række forskellige markedsdeltagere og forskellige fokuserede udviklingsprojekter.

Denne nye version af DGNB-systemet ønsker at sætte endnu mere fokus på godt indeklima og lavt klimaaftryk. Desuden er biodiversitet i bebyggede miljø et nyt indsatsområde.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Guide til brug af Almen2tal - Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v.

Med baggrund i § 115 a om totaløkonomisk rentable merinvesteringer i lov om almene boliger m.v. (LBK nr. 1203 af 2020) og bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. (lavenergibekendtgørelsen) (BEK nr. 314 af 30. marts 2016) har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fået udarbejdet et beregningsprogram til påvisning af totaløkonomisk rentabilitet af merinvesteringer i lavenergibyggeri (Almen2tal).
Videncenter for energibesparelser i bygninger

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? - en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi

I dag er bygningsteknologier blevet så intelligente, at de kan styre de tekniske installationer helt målrettet i forhold til den konkrete bygning – fx efter antallet af brugere og deres adfærd. Det giver gode muligheder for at opnå en lavere energiregning og forbedret komfort. Derfor er det relevant at overveje smart bygningsteknologi, når du energirenoverer din bygning eller ejendom og dens installationer.
Kursus

Ydelsesbeskrivelserne - anvendelse i praksis


Du får overblikket over, hvad Ydelsesbeskrivelserne (YB) indeholder, hvad de reelt betyder og hvordan de anvendes - og herunder hvilke beslutninger om supplerende opgaver etc., der skal tages.
Høring

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning mm

Lovforslaget har til formål at fremme udnyttelsen af overskudsvarme i fjernvarmesektoren.

Lovforslaget indebærer, at der indføres en model for prisregulering af overskudsvarme, hvor en overskudsvarmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed frit kan aftale en pris for overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen holdes under et VE-prisloft.
Nexus - Ugens dom uge 35

Mangler ved pladsstøbt beton samt fortabt afhjælpningsret


Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo februar 2021, og vedrører mangler ved pladsstøbt beton samt fortabt afhjælpningsret.

Sagen omhandlede en bygherre (BH) som antog en hovedentreprenør (HE) til at udføre en ny hovedbygning på BH’s ejendom, hvortil der bl.a. skulle udføres pladsstøbt beton. Sagens hovedspørgsmål var, om BH havde krav på erstatning eller afslag i entreprisesummen som følge af mangler ved den pladsstøbte beton.
Nexus - Ugens dom uge 36

Entreprenør ansvarlig for udførelsesmangler samt rådgiver subsidiært ansvarlig

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo april 2021, og vedrører en entreprenør, der var ansvarlig for udførelsesmangler og en rådgiver, der subsidiært var ansvarlig for utilstrækkeligt tilsyn, men ikke for projekteringsfejl.
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

Nye faktaark om kemiske stoffer og materialer
– og nedlæggelse af styrpaastofferne


I faktaarkene gennemgås pligter og ansvar, der gives eksempler på hvornår, man kan være omfattet af reglerne, og gode råd til hvordan, man kan leve op til dem. Der er i faktaarkene også taget højde for, at forskellige myndigheder stiller forskellige krav.

Fakta om - Substitution og indkøb af kemiske stoffer og materialer

Fakta om - Opbevaring af kemiske stoffer og materialer

Fakta om - Transport af kemiske stoffer og materialer
Danske Arkitektvirksomheder

Kulturarv - Eksempler på bæredygtige renoveringer, restaureringer og transformationer med økonomisk, social og miljø

Over alt i Danmark står gamle og historiske bygninger, som alle er en vigtig del af vores kulturarv. De fortæller historier og afslører spor fra fortiden, og de fortjener at blive brugt, passet på og istandsat. i denne publikation kan du se eksempler på, hvordan arkitekterne håndterer kulturarven.
Københavns Kommune

Altaner & tagterrasser - retningslinier for altaner og tagterrasser
3. reviderede udgave

I retningslinjerne for altaner og tagterrasser kan du læse om vejledende standardstørrelser og anbefalinger for, hvordan altaner og tagterrasser kan udformes og placeres. Hvis du følger retningslinjerne, kan du forvente en hurtigere og mere problemfri sagsbehandling.
 
Brandsikring af ventilationsanlæg – Rettelser 1
DS 428:2019+Till.1+Till.2:2021/Ret.1:2021


Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser

DS/EN 12464-1:2021

 
 
 
 
Redaktion: Katja Raagaard og Vibeke Grønved
Molio leverer digitale værktøjer, kurser, uddannelser, standarder og fagbøger til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

buildingSMART Danmark, ConTech Lab og HUSET er også en del af Molio
Ønsker du at ændre hvilke e-mails du modtager?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dette nyhedsbrev.

Du kan læse vores persondata- og cookiepolitik her.

Molio, Lyskær 1, 2730 Herlev, Denmark
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign