ABT18 I Praksis
Kurser

ABT 18 i praksis

Gennemgang af de regelsæt totalentreprenøren anvender ved tilbudsafgivelse til bygherren (ABT 18) og tilbudsindhentning hos rådgivere (ABR 18), underentreprenører (AB 18) og leverandører (salgs- og leveringsbetingelser)

Tema
Byggejura
4.950,-
6.187,50 inkl. moms

Kontakt os på kurser@molio.dk

På kurset udleveres bogen "ABT 18 for praktikere" (værdi 675 kr. ekskl. moms) – som er en ”juridisk ståbi” til ABT 18 for bygherrer og entreprenører.

Bogen er forfattet af bl.a. kursets underviser, som også var medlem af AB-udvalget og  som også har været medforfatter til de populære bøger  ”AB for praktikere” og ”AB Forenklet for praktikere”.  
 

 

 

 

 

  • Beskrivelse
  • Program
  • Underviser
  • Praktisk

Reglerne i ABT 18: ”Almindelige betingelser for totalentreprise” vil være i fokus for gennemgangen. I begrænset omfang vil reglerne i ABR Forenklet/ABR 18, der finder anvendelse i aftaleforholdet mellem bygherre og bygherrerådgiver og bygherre og eventuelt projekterende rådgivere, samt reglerne i ABR 18 og AB 18, der anvendes i aftaleforholdet mellem totalentreprenør og dennes rådgivere og underentreprenører blive gennemgået. Ligeledes vil aftaleforholdet mellem totalentreprenør og leverandører blive inddraget.

Gennemgangen vil have fokus på Bygherrens/projektudviklerens og Totalentreprenørens risikoprofiler, som i høj grad påvirkes af de aftaleforhold, som bygherren/projektudvikler og totalentreprenøren hver især har med deres andre aftaleparter. Kurset tilstræber at give et overblik over samspillet mellem disse regler.

Du indføres i de rettigheder, forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som ”AB 18 komplekset” giver bygherre/projektudviklere og totalentreprenører, og deres respektive kontraktparter, særligt rådgivere, underentreprenører og leverandører.

Herved får du et overblik over, hvilken risici de i sagen involverede løber, og hvilket ansvar de i givet fald kan ifalde.

Du får også fremhævet den kommunikation og de krav til dokumentation, der fremmer samarbejdet, forbygger konflikter og løser disse, hvis sådanne alligevel skulle opstå.

Målgruppen vil være bygherrer/projektudviklere, bygherrerådgivere, totalentreprenører, samt rådgivere, underentreprenører og leverandører, som indgår aftaler med henblik på, at bygge- eller anlægsarbejdet udføres i totalentreprise.

Kurset er generelt interessant for alle, der ønsker overblik over reglerne i AB 18 komplekset, der indgår i forberedelse og udførelse af totalentreprise, med udgangspunkt i ABT 18.

Efter meget grundige og årelange arbejder med AB-systemet i et udvalg bestående af repræsentanter for byggeriets centrale aftaleparter blev det nye AB-system offentliggjort den 21. juni 2018.

AB-udvalget anbefalede de nye standardvilkår anvendt fra den 1. januar 2019.

Læs meget mere om dette arbejde og om hvilke aftaletekster, der kom ud af det her:

https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Byggeriets-aftalevilkar/AB_18_systemet.aspx på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.

AB’erne er ikke lov, men såkaldte agreed documents. Derfor skal AB aftales i hver enkelt sag for at være gældende. 

ABT 18 tager sig af ”Almindelige betingelser for totalentreprise”. ABT 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om den væsentlige del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget.

Program er under udarbejdelse

Cand.jur., akademiingeniør Henrik Fausing.

Henrik Fausing var Dansk Byggeris repræsentant i AB-udvalget og Udbudslovsudvalget. Han har erfaring fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Voldgiftsinstituttet, og han har som fagdommer medvirket i en række afgørelser ved Klagenævnet for Udbud og almindelig ret.

Fausing underviser på flere af Molios kurser – og er en af de få der har scoret de maksimale 5,0 i kursisternes evaluering af ham.

4 for 3
Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

På kurset udleveres den helt nye bog "ABT 18 for praktikere":
ABT 18 for praktikere er en juridisk kommentar til de  Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed  (ABT 18), der blev vedtaget af byggeriets parter i 2018. 

Selvom der er en høj grad af identitet mellem bestemmelserne i ABT 18 og AB 18, er der meget afgørende forskelle mellem totalentreprise og de øvrige entrepriseformer. Bogen skal ses i dette lys og er et entrepriseretligt værktøj   en  juridisk ståbi  - for bygherrer og entreprenører samt deres administrative funktioner. 

Forfatter-trekløveret har tværgående erfaring med og fra bygge- og anlægsbranchen og mange års indgående kendskab til byggeriets retsforhold. 

Eric Boesgaard - advokat.
Henrik Fausing - advokat og akademiingeniør.
Mogens Hansen - advokat og civilingeniør. 

På kursusstedet følges alle retningslinjer i forhold til Corona

Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Du får et kursusbevis når kurset er afsluttet.